Gå til hovedindhold

Specialundervisning

Læs mere om skolens specialklasser her.

Indhold

    På Holmegaardskolen arbejder vi ud fra Næstved Kommunes principper for vidtgående specialundervisning om ”nærhed, helhed, integration, inklusion og mindst indgribende indsats”.

    Det er vigtigt for os, at alle vores elever bliver så dygtige som muligt.

    Holmegaardskolen arbejder ud fra det kommunalt formulerede læringssyn, som bygger på en systemisk og anerkendende tilgang til børns læring. Det betyder, at vi tror på, at børn lærer i de relationer og den kontekst, de er en del af.  Derfor er socialisering en vigtig del af arbejdet med elevernes faglighed, hvor en tryg ramme og forståelse for vores forskellighed er vigtig.

    Næstved Kommune har opdelt specialundervisningen i tre niveauer, som er mere specialiseret end støtten, der er mulig via stærke almene fællesskaber. Specialundervisningen er delt i forskellige spor alt efter behov og adfærd. Det kræver en visitation at komme ind i et specialundervisningstilbud, mens støtte fra de stærke almene fællesskaber er mere fleksibel og kan styres af den enkelte skoleledelse. 

    Visitation til specialklasse sker i visitationsudvalget, der er centraliseret i CDSF med Centerchef Søren Kokholm som udvalgsformand. I udvalget er der repræsentanter fra PPR, CBU, CDSF’s rejsehold, skoleleder og specialleder, som er med til at kvalificere den enkelte elevs visitering til det brette tilbud. Der er mulighed for visitation flere gange i løbet af et skoleår. Ved tilflytning til kommunen er der mulighed for ad hoc visitation. 

    På Holmegaardskolen er der specialklasser fra 0. til 9. klasse på niveau 1. Klassedannelserne kan varierer fra skoleår til skoleår, alt efter elevantal. Hvis du ønsker mere information om specialundervisningen på Holmegaardskolen, så kontakt specialleder Steffen Bardram på stesba@naestved.dk