Gå til hovedindhold

Indskoling/mellemtrin

Læs om den styrkede overgang, brobygning m.m. her.

Indhold

    I løbet af skoleåret vil der være forskellige brobygningsaktiviteter. Vores pædagoger, der skal have børn i forårs-SFO, har i løbet af efteråret og foråret brobygningsaktiviteter med de børn, der kommer fra vores daginstitutioner og skal starte i forårs-SFO.

    Inden forårs-SFO'en dannes der hold, som børnene placeres i på baggrund af pædagogernes kendskab til eleverne og den overlevering, der er kommet fra daginstitutionerne. I løbet af forårs-SFO-perioden fra 1. april og til sommerferien, kan der flyttes børn mellem de forskellige grupper, for at skabe de mest harmoniske børnefællesskaber, som grundlag for den fremadrettede skolegang.

    Fra 3. årgang planlægges enkelte aktiviteter for vores elever, hvor børnene på tværs af afdeling Toksværd og afdeling Fensmark lærer hinanden at kende, via nogle fælles dage. Og på 6. årgang intensiveres brobygningsaktiviteterne, så eleverne har et kendskab til hinanden på kryds og tværs – og så lærerne har øje for nogle af de dynamikker, der udspiller sig mellem eleverne, i forhold til klassedannelserne.

    I løbet af maj og start juni dannes de nye 7. klasser – hvor eleverne fra afdeling Toksværd og afdeling Fensmark blandes – det er afgivende klasselærere, der sammen med afdelingslederne danner de nye klasser.

    Afdelingsleder for mellemtrin på afdeling Fensmark og afdeling Toksværd koordinerer fælles, hvornår elever og forældre får besked om de nye klasser.

    Hvert år udarbejder afdelingslederne en plan for brobygningsaktiviteter, som sendes ud til relevant personale.